Her kan du få svar på nogle af de spørgsmål, som knytter sig til bioethanol.
Kilde : www.BioGasol.dk
Hvad er bioethanol?
Hvordan fremstiller man bioethanol?
Hvorfor skal Danmark satse på 2. generations bioethanol?
Er der nogle miljøfordele ved at bruge bioethanol i stedet for benzin?
Er der nogle ulemper ved at bruge bioethanol i benzinen?
Hvorfor udvikler vi ikke bare biler, som kan køre endnu længere per liter benzin eller diesel?
Er det miljøvenligt at producere bioethanol?
Kommer bioethanol nogensinde til at kunne konkurrere med benzin?
Behøver vi afgiftslettelser for at fremme 2. generations bioethanol?
Kan en normal bil køre på bioethanol?
Kan diesel biler køre på bioethanol?
Hvor langt er man i udviklingen af biler, der er beregnet til at køre på bioethanol?
Er der overhovedet et marked for flexifuels biler?
Er en bioethanol-bil lige så god som en almindelig bil?
Er det ikke bedre at brænde halmen af i stedet for at producere bioethanol?
Kan man udvinde andre nyttige produkter i samme proces?
Kan en dansk produktion af bioethanol blive konkurrencedygtig?
Hvor står Danmark med hensyn til bioethanol?
Bliver markedet for bioethanol overhovedet en væsentlig faktor?
Vil 2. generations bioethanol ødelægge den brasilianske produktion af 1. generations bioethanol?
Hvad er bioethanol?
Bioethanol er sprit fremstillet af sukkeret i plantematerialer.
Hvordan fremstiller man bioethanol?
I dag er der to overordnede metoder til fremstilling af bioethanol – 1. og 2. generation:
1. generation hvor man fremstiller bioethanol fra sukker- og stivelseholdige afgrøder som sukkerrør, sukkerroer, majs og korn. Denne fremstillingsmetode er gammelkendt, som vi kender fra alkoholproduktionen – hvor gær omdanner sukker til ethanol
2. generation hvor man fremstiller bioethanol ud fra fiberholdige restprodukter som f.eks. halm, træ (flis, spåner), papiraffald og udpressede sukkerrør
Der er store forskelle på de to metoder. Mens teknologien bag 1. generation er kendt og udbredt, så er teknologien bag 2. generation ny og mere kompliceret. Sukkeret i plantematerialer er nemlig ikke lige til at gå til på samme måde som sukkeret i sukkerroer og sukkerrør. Planter består af de lange sukkerkæder cellulose og hemicellulose, som skal nedbrydes (”klippes” over) før sukkeret kan omdannes til ethanol.
I en plante er der udover 35-45 % cellulose og 25-40 % hemicellulose også 5-25 % lignin, som er en yderst vigtig bestanddel. Det er lignin, som giver planterne stivhed og styrke – men ligninen betyder også, at cellulosen og hemicellulosen er pakket godt ind og derfor ikke lige til at nedbryde. Ligninen skal brydes op. Andre store udfordringer for 2. generation er at få brugt alle sukkermolekylerne i planten samt undgå spildevand.
I Danmark er vi meget langt fremme inden for 2. generations bioethanol – faktisk er vi førende og det vil ikke tage mange år før vi kan se de første store 2. generations produktionsanlæg med dansk teknologi rundt om i verdenen.
Hvorfor skal Danmark satse på 2. generations bioethanol?
Bioethanol fra 1. generation har den store ulempe, at der bliver brugt fødevarer i fremstillingen af brændstof til bilerne. Det har mindst tre konsekvenser: Der kan stilles etiske spørgsmål ved at bruge fødevare til brændstof, mens der er mennesker, som sulter. At bruge fødevare til bioethanol giver dyrere produktionspris og dermed dyrere brændstof. Sidst men ikke mindst bliver der brugt mere energi - og kvælstof - til produktion af råmaterialet som f.eks. sukkerroer i forhold til, hvis man valgte at omsætte restprodukter til bioethanol.
Bioethanol fra 2. generation bruger f.eks. restprodukter fra landbrugsproduktionen – som eksempelvis halm. Halmen kommer af kornproduktionen og derfor er det kun energi til indsamlingen, der skal tælle i det samlede energiregnskab. Derudover er der tale om en billig råvare i forhold til fødevare – det betyder, at med den rigtige teknologi, kan man producere bioethanol billigere end ved 1. generation. Endelig er der større miljøfordele ved 2. generations i forhold til 1. generation – f.eks. betyder 2. generation en større reduktion i CO2 udledningen.
Er der nogle miljøfordele ved at bruge bioethanol i stedet for benzin?
Ja. Godt 96 % af energibehovet i transportsektoren dækkes i dag af olieprodukter som benzin og diesel. Det er ikke en holdbar situation, da transportområdet er en af de største skurke i forhold til udledning af drivhusgasser. Alene i EU står transportområdet for godt 28 % af den samlede CO2-udledning – et tal som forventes at stige, hvis der ikke sættes ind.
Vi skal derfor finde erstatninger for benzin og diesel. Vi må samtidig indse, at brintsamfundet ikke er lige om hjørnet og den eneste umiddelbare løsning er derfor flydende biobrændstoffer – og her vil 2. generation bioethanol mindske CO2-udledningen betragteligt.
Mulige CO2 reduktioner ved at bruge bioethanol:
Ethanol fra korn/majs (1. generation): 20-40 % reduktion i forhold til benzin
Ethanol fra sukkerroer (1. generation): 30-50 % reduktion i forhold til benzin
Ethanol fra lignocellulose (2. generation): 75-100 % reduktion i forhold til benzin
Fordelen ved at bruge bioethanol øges væsentligt jo større andel bioethanol udgør af brændstoffet. Jo mere bioethanol, jo mindre CO2 udledning.
Er der nogle ulemper ved at bruge bioethanol i benzinen?
Ved at putte bioethanol i almindelige bilmotorer kan der ske et let forøget udslip af andre stoffer som f.eks. VOC (flygtige organiske forbindelser) fra den almindelige benzin. Når ethanol tilsættes benzinen vil benzindamptrykket nemlig stige. Men denne effekt kan reduceres væsentligt ved en anden raffinering af benzinen og/eller med katalysatorer og kulfiltre til bilen. Dertil er bilernes motor afgørende for hvor ren forbrændingen er.
Hvorfor udvikler vi ikke bare biler, som kan køre endnu længere per liter benzin eller diesel?
Det er ikke en holdbar løsning, da oliekilderne vil begynde at tørre ud efter 2015 - bortset fra i Mellemøsten og Rusland – hvilket vil kunne bringe forsynings-sikkerheden i fare.
Er det miljøvenligt at producere bioethanol?
Som alt andet kommer det meget an på produktionsmetoden. I Danmark er vi meget langt fremme med teknologier for 2. generations bioethanol, hvor der tages store miljøhensyn – f.eks. ved at procesvandet bliver genbrugt, hvilket betyder, at spildevand undgås.
Kommer bioethanol nogensinde til at kunne konkurrere med benzin?
2. generations bioethanol kommer til at kunne konkurrere med benzin. På Danmarks Tekniske Universitet indviede transport- og energiminister Flemming Hansen i midten af september 2006 pilotanlægget MaxiFuels. Dette anlæg har en teknologi, som ved kommerciel produktion betyder en produktionspris på højest 2,35 kr. for en liter ethanol. Til sammenligning koster benzin godt 3 kr. per liter fra olieraffinaderiet - før skatter, afgifter og bruttoavance. Ved en yderligere sammenligning skal der tages højde for:
Bioethanol friholdes fra CO2 afgiften på 22 øre per liter. Det betyder, at der skal sammenlignes med godt 3,22 kr. per liter benzin
Brændstofforbruget per km er større ved bioethanol end benzin – hvor meget er i høj grad et motorspørgsmål. F.eks. skriver Saab Sverige på sin hjemmeside, at Saab Biopower (kører på op til 85 % ethanol) har et brændstofforbrug, som er ca. 30 procent højere end den tilsvarende benzinmotor. I forhold til en produktionspris på 2,35 kr. vil prisen for 1,3 liter bioethanol således blive 3,06 kr. – og det er denne pris som skal sammenlignes med 3,22 kr. pr liter benzin.
Behøver vi afgiftslettelser for at fremme 2. generations bioethanol?
Nej. Inden for meget få år kan vi producere 2. generations bioethanol billigere end hvad det koster at producere benzin. Så vi behøver ikke afgiftslettelser på bioethanol.
Kan en normal bil køre på bioethanol?
Alle benzinbiler kan køre på bioethanol – men der er sat en iblandingsgrænse på 5 % ethanol, da meget større iblandingsprocenter kræver nogle justeringer. I dag er der biler på markedet, som kan køre på op til 85 % bioethanol og 15 % benzin – disse biler kaldes for flexifuels biler.
Kan diesel biler køre på bioethanol?
Ja – det kan de godt, men det kræver et tilsætningsstof til bioethanolen.
Hvor langt er man i udviklingen af biler, der er beregnet til at køre på bioethanol?
Bilindustrien er meget langt i udviklingen af biler, der kan køre på bioethanol. De såkaldte flexifuel biler indrettet med en motor, der kan tage op til 85 % bioethanol. F.eks. har Saab, Volvo og Ford et stort udbud af forskellige flexifuel biler, hvor ventiler, filtre, ventilsæder, tank, pumpe, rør mv. tåler store mængder ethanol i brændstofsystemet. Desuden har disse motorer også tekniske løsninger, der reducerer udledning af forskellige stoffer som f.eks. NOx, CO og HC. Og ved at bruge større mængder ethanol undgås også det yderst sundhedsskadelige og kræftfremkaldende benzen fra benzinen. Dertil er bilindustrien i fuld gang med at udvikle biler, der kan køre på ren bioethanol.
Er der overhovedet et marked for flexifuels biler?
Markedet for flexifuel biler er under kolossal udvikling og salget er markant stigende. Et godt eksempel er Sverige, hvor 11,2 % af de nyregistrerede biler i april 2006 var flexifuel biler. I Brasilien var markedsandelen af lette flexifuel biler i januar 2006 på 74 % (lå på 4 % i marts 2003). Og i USA var der 5 millioner flexifuel biler i 2005.
Er en bioethanol-bil lige så god som en almindelig bil?
Ja. Faktisk kan man i bioethanol-biler indrette motoren således, at det høje oktantal i bioethanolen kan udnyttes til endnu flere hestekræfter.
Er det ikke bedre at brænde halmen af i stedet for at producere bioethanol?
Bioethanol er i dag det eneste kommercielle alternativ til benzin. Det er derfor kortsynet at afvise bioethanol ved at henvise til, at man samlet set kan få mere energi ud af at brænde biomassen – som halm - af. Faktisk er denne afvisning det samme som at sammenligne æbler og pærer. Der er stor forskel på energikvaliteter – herunder hvilken værdi energitypen har for vores samfund. Vi bruger ikke afbrænding af biomasse som drivmiddel for vores biler. Vi bruger flydende brændstof i vores biler og derfor har det en stor værdi for os, at vi kan producere flydende brændstof fra biomasse.
Kan man udvinde andre nyttige produkter i samme proces?
Vi skal tænke endnu længere end blot bioethanolanlæg – vi skal også tænke i miljøvenlige bioraffinaderier. Teknologien bag bioethanol pilotanlægget på Danmark Tekniske Universitet kan bruges i fremtidens bioraffinaderier, hvor der udover bioethanol også skal udvikles andre produkter end dem vi i dag får fra olieraffinaderierne. Det drejer sig f.eks. om produkter vi bruger til fremstilling af eddikesyre, polyester og nylon. Vi kan med bioraffinaderierne dermed strække oliereserverne flere år.
Kan en dansk produktion af bioethanol blive konkurrencedygtig?
Hvis dansk produktion af bioethanol skal være konkurrencedygtig, så skal den tage udgangspunkt i følgende:
Billige råmaterialer
Omkostningseffektiv fremstillingsproces, hvilket bl.a. betyder optimal udnyttelse af biomassen og maksimering af nettoenergiudbyttet
Der være så få negative miljøpåvirkninger som muligt - såsom nedbringelse af spildevand og brug af skadelige kemikalier
2. generations bioethanol kan opfylde ovenstående.
Hvor står Danmark med hensyn til bioethanol?
Danmark har rigtige gode bud på 2. generations bioethanol – faktisk er vi i dag førende i verden inden for forskning og udvikling af miljøteknologi på dette område. Det forspring skal vi udnytte.
Bliver markedet for bioethanol overhovedet en væsentlig faktor?
Ja, markedet for bioethanol bliver større og større. Den massive satsning på bioethanol internationalt betyder, at markedet vokser eksplosivt. Så uanset om Danmark satser på bioethanol eller ej – så bliver det et væsentligt marked. Og det gælder ikke kun selve produktionen. Det kan ses inden for bilindustrien, hvor udviklingen af ethanolbiler kører i højeste gear. Dertil kører den teknologiske udvikling og forskning inden for 2. generations bioethanol for fulde damp. Der er mange penge at tjene, hvis man har den rigtige teknologi. Vil 2. generations bioethanol ødelægge den brasilianske produktion af 1. generations bioethanol?
Brasilien har i dag en stor eksportvare i 1. generations bioethanol – men selvom Danmark er ved at udvikle verdens bedste 2. generations teknologier, så betyder det ikke, at vi tager brødet ud af munden på brasilianerne. For den danske 2. generations teknologi på Danmarks Tekniske Universitet kan hjælpe brasilianerne til en endnu billigere produktion. I dag bliver kun et par procent af sukkerrørene brugt i Brasiliens bioethanolproduktion – tilbage er de udpressede sukkerrør, som i dag bliver brændt af, hvilket bestemt ikke er miljømæssig god ide. Med 2. generations teknologien kan de udpressede sukkerrør omdannes til bioethanol, methan og brint samt et fast restprodukt. Det vil gøre Brasiliens bioethanolproduktion endnu mere effektiv.
Kilde : www.BioGasol.dk